Af Hans Peder Kirkegaard
Det grønlandske sprog er et billedeligt (udtrykkende)sprog, defineret ud fra filosoffen Ernst Cassirer’s kategorisering af Mening. De fleste, hvis ikke alle, europæiske sprog er symbolske (repræsenterende) sprog, inklusive det danske. Cassirer postulerede, at mennesket i bund og grund var et symbolistisk dyr, som havde iværksat et system for at udtrykke sig selv til omverdenen. Dette system bliver til ved, at mennesket er til stede i en kultur der kræver en kommunikation mellem sig selv og sin omverden. Og jo mere kompleks den kultur er, jo mere komplekst er det system som bruges til at udtrykke sig. Den europæiske kultur har udviklet sig til at være en meget kompleks kultur, og har været under udvikling i flere tusind år - siden de første europæiske byer først dukkede op og udviklingen accelererede efter oldtidens grækere og romere. Derfor har systemet for, at udtrykke sig (sproget) også udviklet sig til at være symbolsk, eller repræsenterende. Ordene i det symbolske sprog udtrykker ikke selve det man italesætter, men nærmere repræsenterer det italesatte. For eksempel ordet ”Musik”, som er et symbol på det, at lave harmoniske lyde, enten ved sang eller instrument, og i modsætning til det grønlandske ord for musik er ”Nipilersorneq”, som direkte betyder ”At tilføje lyde” eller ”At lave lyde”. Det danske ord ”Musik” repræsenterer det italesatte, altså det, at lave harmoniske lyde, hvor det grønlandske ord ”Nipilersorneq” udtrykker det italesatte, altså det at lave lyde.
Den grønlandske kultur, eller rettere den inuitiske kultur, har ikke udviklet sig organisk til en kompleks kultur. Det er begrænset hvor meget af den inuitiske kultur der er menneskeskabt, fordi meget af kulturen er afhængig af og skabt med inspiration i naturen. Inuitternes omverden forandrede sig og blev mere kompleks, da de europæiske kulturer fik deres indtog, men den forandring var ikke drevet af inuitterne selv. Så inuitternes system for at udtrykke sig, har ikke forandret sig i lige så høj grad. Den oprindelig verden hvori mennesket ’Inuk’ eksisterede, var ikke så kompleks, at systemet for at udtrykke sig i den verden krævede symbolske ord.
Når en kultur ikke har behov for repræsenterende ord betyder det, at den omverden kulturen befinder sig i, ikke er kompleks, hvilket ofte er tilfældet med naturfolk, ligesom Inuitterne. Derfor har den kultur også en tendens til, at være mere spirituel eller åndelig, da meget af ens omverden forbliver u-udtrykt. Naturen er naturen, og den er hvad den er. Når en kultur udvikler sig til, at have et mere repræsentativt system for at udtrykke sig, betyder det også at meget af omverden bliver udtrykt. Det danske udtryk, ”at mangle luft”, findes for eksempel ikke på grønlandsk. Når man mangler luft, så kan man ikke trække vejret, man mangler ilt. På grønlandsk kan man kun sige, ”anersaartorneq ajulerpunga”, på dansk ”jeg kan ikke ånde ind”. Luft på dansk er en del af omverdenen som er udtrykt. Luft, som i den luft vi ånder ind, er ikke udtrykt på grønlandsk.
På grønlandsk, så er tingene hvad de er, rent sprogligt. Hvis vi tager et eksempel med bynavne som; Ilulissat, Nuuk og Narsaq. Ilulissat betyder ”Isfjelde” , Nuuk betyder ”Næsset”, Narsaq betyder ”Mark”. De har de navne, fordi det er det de er. Ilulissat er byen ved isfjeldene, Nuuk er byen ved næsset, Narsaq er byen i marken. Derfor kan en grønlandsk historiefortælling eller debat blive meget langtrukken, især på skrift.
Det moderne grønlandske sprog har dog udviklet sig, men meget af udviklingen er kun sket med ting man kan se, røre, lugte, høre eller mærke, og ofte er ordet taget fra det danske eller engelske, hvis ikke det udtrykker det italesatte – som med ordet bil og det grønlandske ’biili’. Nye grønlandske ord er ofte forklarende beskrivelser af det moderne, for eksempel jern eller metal er ”Savimmineq”, som betyder ”et stykke af en kniv”.
At det grønlandske sprog ikke har udviklet sig samtidigt med kulturen gør, at der ofte er mangel på ord og begreber til, at udtrykke noget af det, der er i det moderne vestlige verden. Sagt med Cassirer’s begreber: Den omverden mennesket, Inuk, befinder sig i, er blevet mere kompleks, men menneskets system for at udtrykke sig har ikke udviklet den samme kompleksitet. Når et system for at udtrykke sig udvikles til, at blive mere komplekst, betyder det også at forståelsen af systemet udvikler sig. Derfor kan der opstå misforståelser i mødet mellem den europæiske kultur og den grønlandske kultur, eftersom en europæer taler med repræsentationer af det italesatte, og en grønlænder forstår det som udtrykket af det italesatte.