Af Hans Peder Kirkegaard (Den danske oversættelse er efter den grønlandske)
Uani allatami nassuiassuara iperangaassuseq qanoq paasisassaanersoq. Ilami oqaaseq taanna Aqago-mi nutaaliarisimavarput, tassunga tunngasumik kalaallisut oqaaseqanngimmat.
Ilisimaqqissaarniarnermi kiffaanngissutsip eqqartornerani pineqartartut ilagivaat ”iperangaassussuseq”. Inuk kiffaanngissuseqassaguni pisariaqarpoq inuup aamma iperangaassuseqarnissaa. Ilisimaqqissaarniarneriup iluani kiffaanngissutsimik angusaqartarneq assiggiinngitsunik tunngaveqarpoq. Iperangaasutsip inuit ataasiakkaat kiffaanngisutsimik angusaqartarnerannut tunngavoq. Imaalluni, inuit ataasiakkaarlutik tamarmik kiffaanngissuseqanngikkunik, inuiaat ataatsimut tamarmik kiffaanngissuseqarsinnaanngillat.
Ilisimaqqissaarniarnermi kiffaanngissutsit assigiinngitsut eqqartorneranni oqaaseq ”kiffaanngissuseq” amingarpoq. Kiffaanngissuseq paasivissagaanni, oqaatsitut sorlarisaa qiviarneqartariaqarpoq: Kiffaq. Kiffaq isumaqarpoq naalangaqarneq, taamaalluni kiffaanngisuseq isuqarluni naalagaqannginneq. Oqaatsini allani kiffaanngissusermik eqqartuinermi oqaatsip sorlaa allaasarpoq.
Assersuutigalugu tuluttut ”Freedom”, sorlarivaa ”Free”, imaalluni naalangaqannginneq eqqarsaatinginangu ’kiffaanngissuseq’ oqaaseq paasineqarsinnaalluni. Oqaaseq ”Freedom” imminut tunngavigivoq. Assersuutigalugu, kalaallisut oqaaseq ”panertoq” imminut tunngavigisoq. Panertoq panerpoq, imaanngilaq masanngitsoq, naak oqaaseq taanna aamma eqqortuusoq, kisianni ”Panertoq” imminut tunngaviuvoq.
Iperangaassuseq
Aallarniutitut eqqartorniarpara iperangaassutsip akerlia: Pituttungaaneq. Inuk silamikkut tarnimikkullu pituttungaasarpoq, ilaanni avataaninngaanniik ataavartumik nikanarsarneqarnikkut, imaluunniit imminut pituttorsinnaavoq kamammut, usorunneq sinnganerlu aqqutingalugit. Inuk allaniit imminulluunniit pituttugaasimagaluarini, kisimi namminneerluni iperangaasinnaavoq.
Inuk iperangaassuseqartoq qanorluunniit pituttorneqarsinnaanngilaq. Imminut ataqqigami, allanit ataqqineqannginnera soqutaanngilaq. Avataaniik inuit allat inuup ilumini iperangaassusaa saassussinnaanngilaat. Paarnaarussaangaluaruniluunniit kiffanngorunnanngilaq iperangaassuseqarami.
Peroriartornermi inuk nalusaminik ilaanni pituttungaasarpoq, inersumasunngornerminilu suli pituttugaasutut inuulluni. Imaassinnaavoq angajoqqaat ajukkussutai kingornukkai, inuit allat isiginnittariaasiat atigaa, nalullugu inuit allat kinaassusermut isummersornerat nalilersuinerallu akueriinnarsimallugit.
Nalikissuserlu taanna inersimasunngornermi anniatinngorluni, kingornalu taanna anniaat kamanningorluni. Taamaasilluni nalikissutsimut pituttugaanerup kingunerilerlugu kammanermut pituttugaaneq. Iperangaassuseq imaanngilaq inuit allat inuttut kinaassusernik nalilersuinerannik isummersornerannillu naqqiiniarsarineq. Naqqiiniarsarineq tassaalersimassooq inuup nammineq ilorminit kiffaanngissuseq pilersinnagu, kisiannili inunnit allanit kiffaanngissusermik tunitinniarsarineq.
Iperangaassuseq imminut tunngavingivoq, imaalluni inuup nammineq suna eqqortuunersoq nammineerluni ilisimanguniuk allat isumaasa pituttorsinnaanngilaa. Taanna imminut oqarfigineruvoq ”Iperangaassuseqarpunga”, avammallu oqaatiginnissaa pisariaqarani. Inuk nikanarsaasimasoq isumakkeerfigineqarluni, taassuma iliuuserisimasaanut iliuuserisaanullu pituttungaajunnaarluni. Kamak anniarnerlu, naak avataaniit tunniunneqaraluartut, inuup nammineq tigummivai, kiffaanngisuserlu angussaguniuk inuup kammanneq anniarnerlu nammineq iperartariaqarlugit.
Iperangaassuseqarneq pisinnaatitsilersarpoq inuk nammineq imminut nalagaaffigisinnaalerneranik. Inuit ataasiakkaarlutik tamarmik imminut aqupput, taamaasillutillu nammineerlutik aalangersinnaalerlugu inuiaqatigiinni qanoq inissisimassanerlutik. Inuiaqatigiittullu isumaqatigiinnermi assigiimmik anguniangaqalersinnaassapput inuiaqatigiittut kiffaanngissuseqalernissamik. Iperangaassuseqarnerup aamma pisinnaatilertarpaatigut kinaassusitta namminiussusittalu tigummiinnarnissaanut, qanorluunniit inuit oqaatsigiut arlaatigulluunniit saassukkaluarpatigut.
Inuit allat eqqarsartariaasernut misigissusernullu oqartussaaffeeruttarput. Tarnikkut silaqassusikkullu iperangaassuseqaravit, timikkut qanorluunniit pituttorneqartigigaluaruit kiffanngorsinnaanngilatit.
Et frit sind- at give slip
Skrevet af: Hans Peder Kirkegaard
Dette er en dansk oversættelse af den grønlandske tekst ”Iperangaassuseq”, hvorfor der nogle gange vil være forklarende tekst af det grønlandske sprog og vendinger. Disse vil være noteret med (f.)
Filosofien behandler nogle gange begrebet ”Frit sind” (f. iperangaassuseq på grønlandsk). Hvis et menneske skal være fri, så er det nødvendigt, at mennesket også har et frit sind. I filosofien, så opnår man frihed på forskellige grundlag. Frit sind handler om individuel opnåelse af frihed. Dvs., hvert enkelt menneske skal være fri, hvis samfundet skal have fælles frihed.
Når man diskuterer frihed indenfor filosofi verdenen, så er ordets forstand ”frihed”(f. Kiffaanngissuseq) utilstrækkelig på grønlandsk. Det interessante ved begrebet på grønlandsk er at hvis man opdeler begrebets rod: Kiffaq (f. Kiffaq betyder tjener) betyder at man har en herre, og at være fri betyder at man er herreløs. (f. Kiffaanngissuseq kan direkte oversættes til ”ikke-tjener”) I andre sprog har ikke-tjener (frihed) et andet rod.
For eksempel på engelsk siger man ”Freedom”, så er roden i begrebet er ”Free”, dvs. at man ikke tænker på at være herreløs når man skal forstå ’frihed’ (f. kiffaanngissuseq). Ordet ”Freedom” har sin egen grundlag. For eksempel på grønlandsk har ordet ”panertoq” (f. noget der er tørt) sit eget grundlag. Noget der er tørt er tørt, man siger ikke ”ikke-våd”, selvom dette også er korrekt, men ”noget der er tørt” har sit eget grundlag.
Frit sind (f. Iperangaassuseq betyder direkte: at have givet slip)
Jeg vil starte med, at diskutere det modsatte af et frit sind (f. her bruges den direkte oversættelse af ‘iperagaassutsip’, at være sluppet fri): At være i/have lænker (eller at være bundet). Et menneske kan have lænker i sit sind eller sjæl, efter konstant nedgørelse udefra, eller man har bundet sig selv til vrede, gennem misundelse og jalousi. Det afgørende er ikke om man har fået lænkerne på af andre eller om man selv har bundet sig selv, det er kun mennesket selv der kan slippe lænkerne (f.det er kun mennesket selv der kan befri sindet, ‘iperaasinnavoq’, som er en bøjning af ‘iperagaassuseq’), da lænkerne er noget mennesket har inden i sig selv. På trods af at det er andre der har bundet mennesket, så kan mennesket ikke bindes hvis ikke mennesket tager imod lænkerne.
Et frit menneske (f. et mennesker der har givet slip, et menneske der har ‘iperagaassuseq’) kan aldrig komme i lænker/kan aldrig bindes. Hvis man har selvrespekt, så er andres respekt ligemeget. Andre mennesker kan ikke fratage mennesket sit frie sind. Selvom mennesket fængsles, så vil mennesket være frit fordi mennesket ikke har lænket sit sind. (f. fordi mennesket har et frit sind, har ‘iperagaassuseq’).
Et menneske kan være bundet/komme i lænker under opvæksten uden selv at vide det. Det kan være man har arvet forældrenes skam, eller man kan have taget andres syn på en selv til sig, uden at vide at man har accepteret andre folks holdninger og meninger om ens identitet.
Dette mindreværd forårsager smerte, når man bliver voksen, og senere kan smerten blive til vrede. Dermed har lænkerne til mindreværd resulteret i, at man er bundet til vrede. At opnå et frit sind/at give slip betyder ikke, at man prøver at rette og irettesætte andres holdninger og meninger om en selv. Når man prøver at rette og irettesætte, så forsøger man ikke længere at prøve at give slip/befri sindet, men man forsøger at opnå frihed ved at bede andre om at befri én.
Et frit sind (f. at have givet slip, ‘iperagaassuseq’) er sit eget grundlag, dvs. når hvert enkelt person ved hvad der er rigtigt og selv er klar over det, så kan andres meninger og holdninger ikke binde mennesket. Mennesket siger til sig selv “jeg har givet slip/mit sind er fri”, og man behøver ikke sige det til omverdenen og man tilgiver dem der har nedgjort en, og er dermed ikke længere bundet til denne persons ord eller handlinger.
Selvom vreden og smerten er givet af andre, så er det mennesket selv der holder fast i det, og hvis man skal opnå frihed så er mennesket nødt til selv, at give slip på smerten og vreden.
At give slip (f. at være fri i sindet, ‘iperangaassuseqarneq’) giver mennesket evnen til at være herre over sig selv. Alle mennesker styrer sig selv, og kan selv beslutte deres plads i samfundet. Det er så op til samfundet sammen at beslutte, om man vil arbejde for at være frie (f. her er ordet “ikke-tjener” brugt i den grønlandske tekst.).
Et frit sind giver også evner til at beholde ens identitet og en selv, uanset hvordan andre med ord eller andre måder angriber en. Andre personer har ikke magt over hvordan du tænker eller føler. Et frit sind og sjæl, så vil du vil aldrig blive en tjener, uanset hvor meget kroppen bliver bundet. (f. her er ‘kiffaq’ brugt på grønlandsk, ment som at man forbliver ‘ikke-tjener’, altså fri.).