- Af Hans Peder Kirkegaard
IBA står for Impact Benefit Agreement, og er en aftale der indgås mellem Selvstyret, Kommunen(-erne) og Selskaber. En IBA laves når der skal startes en mine i Grønland, og den skal sørge for at der skabes fordele for Grønland og lokalsamfundet i nærheden af minen. Grønland repræsenteres af Selvstyret, lokalsamfundet repræsenteres af kommunen (eller kommunerne hvis minen er stor nok, så involveres andre kommuner også), og selskabet forhandler for sig selv. En IBA tager udgangspunkt i en VSB, som står for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Rapporten udarbejdes af selskabet, som ofte hører en ekstern konsulent firma til at lave rapporten. Rapporten skal vise hvordan lokalsamfundet vil påvirkes af minen, både på godt og ondt. Hvis der er negative konsekvenser for samfundet ved åbningen af en mine, så skal der i rapporten stå forslag til hvordan man mindsker eller fjerner de negative konsekvenser, og rapporten viser også hvordan samfundet er før minen starter.
Der er i dag 1 aktiv IBA aftale i Grønland, og det er mellem Selvstyret, Sermersooq Kommune samt True North Gems Greenland A/S, som er i gang med at bygge en rubin mine i Qeqertarsuatsiaat. Siden IBA systemet blev igangsat i Grønland, så har der været 1 anden aktiv IBA aftale i forbindelse med Cairn Energy’s olieefterforskning. Dog har der været en anden form for aftale med Nalunaq Guldminen, som havde nogenlunde samme formål som en IBA.
Helt konkret, så skal en IBA sikre at et mineselskab forpligter sig til at ansætte lokal arbejdskraft samt købe ydelser og services fra lokale leverandører, og indeholder krav om at ansættelse af lokale ikke skal være på ubetydelige poster, og skal så vidt muligt give mulighed for karriere fremme hos de ansatte. Det er også formålet, at den erfaring der samles i en mines levetid skal gavne lokalsamfundet, dvs. at lokalsamfundet skal tilegne sig viden og kompetencer i minedrift, så når minen engang lukker kan de finde arbejde et andet sted. Samtidigt er en vidensoverførsel, som det hedder, en måde at gøre Grønland mere attraktiv at investere i fra international synspunkt, fordi internationale selskaber vil have tillid til at der findes arbejdskraft i Grønland med kompetencer til at løse opgaver for dem.
Spørgsmålet er: Hvordan ved man, at et selskab lever op til det krav der er stillet i en IBA?
Svaret er enkelt: Man måler.
Det er derfor at man bruger en VSB som udgangspunkt for forhandlinger, da man her kan se hvordan samfundet er før minen blev åbnet, og sådan en rapport er omfattende. Den har for eksempel tal på hvor mange der allerede har kompetencer til at arbejde i en mine, og hvor mange der muligvis vil kunne ansættes og trænes undersvejs. Derfor er det vigtigt at vide hvad det er man måler, og være sikker på at den måde man måler på er tydeligt.
I en IBA er der også krav om, at selskabet skal udarbejde en rapport hvert år, som skal sendes til selvstyret og kommunen(-erne), som skal vise hvordan det går med at overholde IBA-aftalen.
I vejledningerne til VSB givet af Råstofdirektoratet står der, at metoderne for mål- og overvågning skal beskrives i IBA’en. Både i TNG IBA’en og Cairn Energy IBA’en beskrives metoderne ikke for udførelsen af målingerne. Grønland har kun haft 2 IBA’er, og der er flere gange skrevet, at IBA systemet skal udvikles. Offentliggørelse af metoderne og afrapporteringerne af målingerne er nogle af de områder hvor der er plads til forbedring. Det er også oplagt, at de årlige rapporter der udarbejdes til Selvstyret og Kommunen (-erne) også offentliggøres, så samfundet har mulighed for at følge med i udviklingen af kompetencer og sikre at mineselskabet lever op til sine forpligtelser.