Af Ivalu Stender
Dansk version kommer efter den grønlandske. 

Oqaatsit oqallisiginerat.

Oqaatsit oqallisigineqaleraangata inuit eqeertarput. Nammineq oqaatsinik atuisinnaanerup pisinnaatitaaffiunerata assigiinnarpaa kalaaliussusermik siuarsaaneq. Tunngavigineqarnerusarput tikisitat – qallunaat - suliffissani qaffasinnerusuni sulilersinneqartarneri. Kisianni tunngavilersuutigineqartartut imarisai misissorneqarnikuuppat?

”Kalaallit Nunaanni najugaqarpunga, taamaattumik kalaallisut oqalussinnaatitaavunga – angerlarsimaffinni, suliffinni, Pisiffimmi, meeqqerivimmi”. Isumaqataavunga, tunngavilersuutip ima nipeqalernissaa tikillugu: ”Kalaallit Nunaanni najugaqarpunga, taamaattumik kalaallisut oqalussinnaatitaavunga – kalaallisut oqalussinnaanngikkuit Inatsisartuni qallunaatut oqalussinnaatitaanngilatit, suliffinni qaffasissumi, ilisimatusarfimmi”.

Oqaatsit oqallisiginerat namminersulivinnissamut tunngava? Kalaalinngorsaaneq qallunaanngorsaanermut uternerunngila? Qallunaanngorsaanerup kinguneri takoreerpagut – kinaassutsimik paatsiveerunneq, imminut nikagineq, inuiaqatigiinni kulturikkullu qileroqalersimanerit. Kalaalinngorsaaneq ikip ammaannartup nipittartorivaa?

Assigiinnangajappaa: ”qallunaatut oqalugit, pigissaalissaatit”. Allaat kalaallit politikerit 60-ikkunni isumaqataasimapput. Ullumikkut imaappoq: ”kalaallisut oqalugit, siuariassaatit”. Oqaatsit kulturikkut ajorunnaarsaatinngorsimapput. Tassalu kalaaleq qallunaatuinnaq oqalussinnaasoq inissiffissaarulluni. Kalaaleq qallunaatuinnaq oqalussinnaasoq nutseruni, ilinniariarluni angerlaruni nunani pilersuiffigeqataarusullugu – taava sulliffimmi qaffasinnerusumiissinnaanngila? ”Kalaallisut ilinniarniarit, kalaaliuvutit”. Akissut suliffimmi qaffasissumi takuneqarsimavoq: ”ok, misilissavara”. Kalaaleq qallunaatuinnaq oqalussinnaasoq akuersilluni kalaallisut ilinnialeruni siullermisut uparuarneqassaaq. ”Sooruna taama oqqarlutsigivit? Kalaallisut iluamik oqalunniarit!”.

Anniaatigisaruna oqaluttoq, imaluunniit oqaatsinik ataasiinnarnik siuarsaaneq, inunnut oqaatsinik taakkuninnga oqaluttunut taamaallaat inniminnigaq? Qallunaarpalussusermut takornartanngorsaanerua, kalaalerpalunnerup takornartanngorsarneqarnikuusimaneranut akiniut? Taamaassappat, inernera siullermernit qanoq allaanerutigisinnaagami? Kalaaleq qallunaatuinnaq oqalussinnaasoq oqallinnermi sumi inissisimava? Inuiaqatigiinni kalaallisut oqalussinnaasut tamarmik isumaqatigiippat? Kulturerput piitsuunerluni, amerlasuut oqaatsit marluk sapinngikkunikkit? Oqaatsinillu marlunnik oqalussinnaasoq, qaffasissumiunngikkaluaq atorfilik qanoq isumaqarpa?

Kalaalerpalussusermik siuarsaaneq pisinnaannginnerluni, qallunaarpalussusermik takornartanngorsaanngikkaluarluni? Oqaluttuarisaaneq oqallinnermi inituvoq, soormi taavaana kalaaleq qanoq ililluni qallunaatuinnaq oqalulersimanersoq tassuuna paasiniaaffiginngikkipput? Taanna oqaluttuarisaanerup inernerisa ilagiinnanngilaat? Taamaanngippat kalaalinngorsaaneq oqaluttuarisaanermik nangartuinerunngila? Suli sivitsunngilaq meeqqat atuarfiini qallunaajaqqat kalaallillu immikkut atuartinneqartarnikuunerat, ullumikkullu tamatta nuannaarutigaarput tamatumuuna naligiissitaaneq atuutilersimammat. Inernerivaa meeqqat oqaatsinik marlunnik paasisimasaqarlernerat. Oqaatsit naligiissitaanerannit. Naligiissitaanerannit. Oqaatsit oqallisigineqarnerat naligiissitaanissamik kissaateqarnerua, kalaallisuinnaq oqaluuttuulluni nammineq ammut isigineqannginnissaq? Oqaluttuarisaanerup aliortugarivaa, ikeq kingornunneqartoq anaanamit panimmut, ataatamit ernermut?

Kalaallit oqaasiinik siuarsaanerup Kalaallit Nunaat annaatissavaa? Oqaluttuarisaanerup qilerui tamarmik mamissappat? Tuluttut oqaatsit nuannarineqartorujussuanngorsimapput – tuluttut ilinniarsinnaavugut, nunat tuluttut oqaasillit attaviginerusinnaavagut, immitsinnut inuiaqatigiillu siuarsarlugit. Qanoq assigiinngitsigigami qallunaat oqaasii atorlugit nunamik siuarsaanissaq, pigissaarnerunermillu pilersitsinissami?

Kalaallit oqaasii pisortatigoortumik oqaasiupput. Soormi meeqqatta sapinngisamik oqaatsit arlallit ilikkarnissaat sammigutsigu? Soormi meeqqagut Danmarkimi, USA-mi, Englandimi ilinniarsinnaanissaannik toqqagassikkutsigit? NAMMINNEQ kissaatitik malillugit toqqaasinnaanngortillugit, massakkutuunngitsoq, tuluttut kalaallisulluunniit ilinniartariaqartillugit. Qanoq ililluta uagut meeqqat oqaatsit sorliit atorlugit ilinniarsinnaanissaannik aalajangiisinnaatitaagatta? Aalajangiisinnaaneq taanna ajoralugu taakkartugarinnginnatsigu? 60-ikkunni iliuuserineqartunit allaannerungaatsiarami? Taamaappat, Kalaallit Nunaat (Nuuk) nunasiaataateqartuni nutaajuvoq, Kalaallit Nunaanni pitsaanerpaap suuneranik aalajangiisussaq, taava maliinnassavagut imaluunniit katataalluta?


Sprogdebatten.

Når sprogdebatten optages kommer folk hurtigt op og stå. Retten til eget sprog er lig med fremmelsen af grønlandsk. Grobunden er oftest, at de høje stillinger går til udefrakommende - danske. Men er der nogen der har set på hvad argumenterne egentlig indeholder?

"Jeg bor i Grønland, derfor har jeg ret til, at tale Grønlandsk - i hjemmet, på min arbejdsplads, i Pisiffik, i børnehaven". Jeg er helt enig, lige indtil argumentet lyder således: "jeg bor i Grønland, derfor har jeg retten til at tale grønlandsk - taler du ikke grønlandsk, så er du ikke velkommen til at tale dansk i Inatsisartut, på topposten, på universitetet".

Er sprogdebatten et spørgsmål om suverænitet? Er grønlandiseringen ikke bare daniseringen om igen? Vi har set konsekvenserne af daniseringsprocessen - identitetskriser, mindreværd, sociale og kulturelle ar. Er grønlandiseringsprocessen et plaster på et åbent kødsår?

Det er næsten samme fremgangsmåde: "tal dansk og du vil se velstand". Selv de grønlandske politikere var enige i 60'ernes Grønland. I dag er det: "tal grønlandsk og du vil se fremgang". Sproget er blevet til et spørgsmål om kulturel heling. Her står den dansktalende grønlænder i et limbo. Når den dansktalende grønlænder flytter hjemmefra, uddanner sig og vender tilbage for at yde for sit hjemland - må det så ikke være på topposten? "Lær grønlandsk, du er grønlænder". Svaret har været set på en toppost: "ok, det prøver jeg". Når den dansktalende grønlænder bøjer sig for de angivne præmisser og begiver sig ud i at lære grønlandsk falder hammeren lige så hurtigt som første gang. "Hvorfor taler du det så dårligt? Tal ordentligt grønlandsk!".

Er det en smerte der taler eller er det en unægtelig fremmelse af ét sprog, reserveret til det folk der allerede taler det? Er det en fremmedgørelse af det danske, som hævn for en fremmedgørelse af det grønlandske? I så fald, hvordan kan udfaldet være meget anderledes end det der sås første gang? Hvor står den dansktalende grønlænder i den her debat? Er den almene grønlandsktalende borger enig? Er vi som kultur fattige, fordi mange behersker begge sprog? Og hvad siger den dobbeltsprogede almene borger, der ikke nødvendigvis besidder en toppost?

Er det en umulighed, at fremme det grønlandske uden en fremmedgørelse af det danske? Historien spiller en stor rolle i sprogdebatten, så hvorfor ikke anvende den til en forståelse for, hvorfor den dansktalende grønlænder egentlig taler dansk? Er han/hun ikke også bare en konsekvens af historien? I så fald, er grønlandiseringen så en benægtelse af historien? Det er ikke så længe siden, at folkeskolen var opdelt i danske og grønlandske klasser og vi er alle glade for, at der i dag hersker lighed på det område. Resultatet er, at børnene får indsigt i begge sprog. At sprogene er ligestillede. Ligestillede. Handler sprogdebatten om en tørst efter lighed, et personligt ønske om, at man ikke bliver set ned på fordi man kun taler grønlandsk? Er det et spøgelse af historien, et sår nedarvet fra mor til datter, far til søn.

Vil en fremmelse af det grønlandske sprog redde Grønland? Vil det betyde, at alle historiens ar heles? Engelsk er blevet det nye hit - vi kan uddanne os på engelsk også, vi kan få større kontakt med de engelsksprogede lande og fremme os selv og samfundet. Hvordan er det meget anderledes fra, at det danske sprog skulle fremme landet og skabe velstand?

Grønlandsk er det officielle sprog. Hvad hvis vi istedet fokuserede på, at vores børn talte så mange sprog som muligt? Hvad hvis vi gav vores børn valget om, enten at studere i Danmark, USA, England? Hvad hvis vi åbnede op for, at de fik egenskaber til at folde sig ud, i langt større grad end i dag? Åbne døren for uddannelse det sted DE ønskede sig, fremfor nu, at diktere at det skulle foregå på engelsk eller grønlandsk. Hvad giver os ret til, at bestemme hvilket sprog de skal uddanne sig i? Er det ikke den samme diktering vi fordømmer i dag? Er det meget anderledes end den fremgangsmåde der sås i 60'erne? I så fald, er Grønland (Nuuk) den nye kolonimagt der dikterer hvad der er bedst for Grønland, også må vi falde fra eller følge dem?

 

Comment